Østerbro 2
Maglebrænde
4850 Stubbekøbing
Telefon 54 44 13 24

Hjemmelavet kvalitet og nyindrettet stor butik.

3. generation i Maglebrænde Slagterforretning

Slagtermester Klaus Ove Pedersen er 3. generation ejer af Maglebrænde Slagterforretning, som han overtog efter sin far Karl Ove Pedersen 1. januar 2006.
I dag beskæftiger virksomheden 12-14 personer, der betjener et stort opland på
Lolland-Falster og Sydsjælland, samt mange turister og sommerhusejere fra andre dele af Danmark.
Maglebrænde Slagterforretning blev grundlagt af Alfred Pedersen i 1930erne i bygninger, hvor der i dag er selskabslokaler - på Nykøbingvej 89 i Maglebrænde. Dengang havde byen flere slagtere og et varieret handelsliv.
Karl Ove Pedersen overtog virksomheden som 23-årig i 1957, og drev den fra 1960 frem til 2006 sammen med sin hustru Bente, der stadig giver sønnen Klaus en hånd med i dagligdagen.
I november 1978 blev den første del af virksomheden på Østerbro 2 bygget. Slagtning foregik i Stubbekøbing Slagtehus, indtil der også blev udvidet med eget slagtehus i 1993.
Klaus Ove Pedersen blev født i 1966 og uddannet slagter i 1986. Efter firmaovertagelsen i 2006 har han foretaget endnu en ombygning og udvidelse, der var tilendebragt i foråret 2009.
Maglebrænde Slagterforretning|Østerbro 2|Maglebrænde|4850 Stubbekøbing|Tlf. 54 44 13 24